Blokning af sko og støvleskafter

Har du netop købt nogle nye sko, der klemmer, så spar dig selv for vabler – kig ind og lad os blokke dem for dig. Har du købt nye støvler, men skaftet er for smalt eller for bredt, så fortvivl ej, fordi det er muligt at blokke støvlerne eller sy dem ind. Stens Skomageri laver blokning af støvleskafter op til 10 cm. Kom ind og besøg vores butik i Vesterbrogade 23 i Aarhus C, hvor vi foretager alle former for blokning af støvler, sko, stilletter, pumps – alle former for fodtøj.

Der er ikke noget mere irriterende, hvis man har købt nogle støvler eller sko, der viser sig, at være lidt for små eller for smalle i skaftet. Modebranchen dikterer idealmål – også indenfor fodtøj, men realiteten er ofte en anden når sko eller støvler viser sig, at være købt for små, men man har indset det for sent og de ikke længere kan byttes. Det er rigtig ærgerligt.

Blokning af sko og støvler er heldigvis en let manøvre for en faglært skomager, hvorefter man vil opleve, at de passer og bliver som en drøm at gå i.

Også hvis du døjer med knyster, hammertæer eller andre “krummelurer”, kan vi hjælpe dig. Vi har specielle “knyst-jern” – så kom og få blokket dine sko, så de passer til netop din fod.

Stop med at pine dine fødder og kom ind til os, for at få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dit fodtøj.

Hvordan man blokker sko og støvler:

Vidste du, at man anvender en speciel blokvæske og en speciel maskine til blokning af støvler, der presser materialet langsomt fra hinanden, så der kommer mere plads til fødder og benene. Det lyder umiddelbart voldsomt men er en skånsom og helt uskadelig proces.