fbpx

Ortopædiske tilretninger

Ortopædiske tilretninger

Har du ekstraordinære krav til dit fodtøj og har brug for ortopædiske tilretninger, der inkluderer forhøjelse, varus valgusstød-indlæg samt gængesåler, er det noget, vi klarer hos Stens Skomageri i Vesterbrogade 23 i Aarhus. Vi tilretter nyt som gammelt fodtøj, så det passer til dine behov og laver ortopædiske indlæg til dine sko og støvler.

Der skal forventes en leveringstid på ca. 7 arbejdsdage for disse sko-reparationer.

Navnet ortopædi er en konstruktion af det græske orthos (lige) og paidion (barn), der fra 1741 har omhandlet den ikke kirurgiske behandling af børn med primært skoliose (skæv rygsøjle).

Vidste du, at man kan søge tilskud til de fleste former for ortopædiske tilretninger, især hvis du har svære fod-deformiteter? Få mere information på Gigtforeningens hjemmeside, ved at klikke her.

Indikationer for ortopædiske sko og ortopædiske fodindlæg

Herunder findes der en tjek-liste på syv punkter, der er udarbejdet på Sundhed.dk med tegn på, at fødderne har brug for ortopædiske tilretninger:

  • Leddegigt med svært forfodsfald og tådeformiteter (indlæg eventuelt suppleret med gængesål).
  • Sårdannelser med risiko for sår i fodsålen med føleforstyrrelser som følge af sukkersyge, kroniske nervelidelser eller ved svær kompromittering af blodomløbet (kredsløbsinsufficiens).
  • Svært forfodsfald ved samtidigt dårligt blodomløb, fx klostillede tæer, hammertæer, deforme ledhoveder på mellemfodsknoglerne.
  • Stiv fodrod – medfødte sammenvoksninger (coalitio), svære fejlstillinger efter brud på fodrodsknogler, kroniske ledbetændelser eller leddegigt.
  • Erhvervet platfod som følge af degeneration.
  • Aflastning af varigt smertende ar i fodsålen.
  • Andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad efter særlig begrundelse, fx svært fikseret platfod, svær slaphed af ledbånd og ledkapsler ved medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta).

Kilde: www.Sundhed.dk

Rul til toppen